søndag den 20. maj 2012

Ugens Trailer: The Last of Us

Så er det atter weekend, og vi er klar med denne uges udgave af Ugens Trailer! Denne uges valg faldt på et spil af Naughty Dog, som de endnu påstår ikke er et zombie-spil. De siger også, at spillet ikke er som andre spil! Naughty Dog er blandt andet kendt for Crash Bandicoot og ikke mindst Uncharted, så de har altså kendskab til at lave spil, som i det mindste forsøger at bryde nogle rammer. Historiefortællingen i Uncharted er på det højeste niveau, og grafikken er latterligt imponerende, og det ser ud til, at The Last of Us bliver mindst lige så imponerende som Uncharted.


I denne trailer følger vi atter spillets protagonister, Joel og Ellie, på deres færd igennem et postapokalyptisk mareridt, hvor alle regler brydes, og alle kneb gælder for at opnå det, man vil have. Traileren er ikke spektakulær i stil med Blizzard Cinematics, som er kendt for at levere det maksimale, men Naughty Dog har her lavet en trailer, som er spektakulær i dens rene og stille form. Traileren fortæller en del om det samfund, som Joel og Ellie befinder sig i. Det er en lovløs tilværelse, hvor menneskeligheden er brudt sammen til fordel for rendyrket overlevelse. Traileren slutter af med en cliffhanger, og man har vitterligt lyst til at se mere, men man føler ikke, at noget mangler. Disse afslutninger kræver talent for at kunne lave, og Naughty Dog leverer varen. Tjek den ud!




English version:

It's weekend and we are ready with this week's edition of Trailer of the Week! For this week we chose a game by Naughty Dog, which they still claim isn't a zombie game. They also claim that it wont be like other games! Naughty Dog is known for Crash Bandicoot and Uncharted so they do know how to make games that actually try to further the established framework. The storytelling in Uncharted is running on the highest level, and the graphics are outrageous, and it would seem that The Last of Us is going to be just as impressive as Uncharted.

In this trailer we once again follow the two protagonists, Joel and Ellie, on their merry way through a post-apocalyptic nightmare, where rules are broken and everything goes in order to get what one wants. The trailer isn't spectacular like those made by Blizzard Cinematics, who are known to deliver on the highest note, but this trailer is spectacular in its own quiet way. It tells a lot about the society that Joel and Ellie find themselves in. It's a lawless setting where the feeling of humanity has broken down in order to survive. The trailer ends on a cliffhanger and you'll want to see more, but you dont feel like anything's truly missing. These kinds of endings require talent to pull off and Naughty Dog delivers. Check it out!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar