torsdag den 12. april 2012

Resident Evil 6: Premium Edition til 7000 kr.

Det lader til, at nye spiludgivelser altid får en særlig udgave, som enten giver mere indhold i spillet eller giver adgang til en kommende DLC. Disse kaldes ofte for Special Edition, Collector's Edition, eller noget i den dur, men når der er tale om en Premium Edition, så forventer man skam også premium content. Og det er, hvad Capcom giver!


Leon S. Kennedy er mit personlig man-crush, og det indrømmer jeg skam gerne. Manden er awesome og har været overalt: Fra Raccoon City til Spanien og et smut forbi en lufthavn. Ingen zombie-udbrud kan slå ham ud, og han gør det alt sammen på så kølig og distanceret en måde, at man simpelthen er nødt til at synes, at han er definitionen af at være sej. Det synes Capcom i øvrigt også, og de har nu valgt at give de mange fans derude mulighed for at købe Resident Evil 6: Premium Edition, hvor man får en jakke magen til den, han bruger i RE6. Foruden jakken og spillet giver udgaven også covers af fire karakterer: Leon, Chris Redfield, Jake Muller (Weskers søn!) og en, indtil videre, hemmelig karakter. Man må indrømme, at det er en lille lækkerbisken, men prisen vil formentlig få nogle på andre tanker. Prisen for denne udgave er nemlig på den beskedne sum af....

7364 kr.!


Det er en dyr jakke og et endnu dyrere spil, men man kommer jo til at se cool ud, er jeg sikker på! Er det udgaven, som havner på din hylde?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar